Fredag den 3. marts kl. 19. 00 - 23. 00 afholdes det årlige "Rejsegilde"som er et arrangement, som alle klasser, der skal på studietur, tager del i.
Formålet er det enkle at rejse så mange penge som muligt til en fælles kasse.
De fleste klasser tager udgangspunkt i rejsemålet og med dette som tema får fantasien frit løb.
De lærere, som planlægger studieturen og dennes faglige indhold, deltager også i aktiviteterne.
Mange af elevernes familiemedlemmer og venner kommer og er med til at gøre det til en festlig aften for alle.