Temadage om sundhed
Temadagene 2010 afvikles torsdag d. 23. og fredag d. 24. september med fest om aftenen Temadage: SUNDHED (oplæg fra RM) Der er i dag stor fokus på sundhed, både hos den enkelte og i samfundet. Men hvad er sundhed? Er det at have en slank og veltrænet krop fri for sygdom? Eller er det at have gode venner? Eller er det noget helt andet? Hvem er sund? Hvem har ansvaret for din sundhed? Hvad koster sundhed? Har synet på sundhed ændret sig gennem tiden? Disse og mange flere spørgsmål vil vi arbejde med på temadagene. Alle skolens fag kan bidrage med forskellige vinkler på emnet. Vi forestiller os en bred vifte af aktiviteter blandt andet foredrag, events, arbejdsgrupper, tests, fysisk aktivitet, oplæg, debat og meget mere. Der vil med andre ord være mulighed for at arbejde både med hjernen og kroppen. Temaet ”Sundhed” blev udvalgt blandt 5 ved en elevafstemning. Startskuddet til temadagene består i et fællesarrangement ved skuespiller, tekstforfatter, konferencier og foredragsholder Peter Mygind onsdag 22. september kl. 12.05-13.05 i idrætshallen. Dermed starter 6. lektion først kl. 13.15. Peter Myginds foredrag har titlen ”Jeg kunne hvad jeg ville”. Se program for dagen her, se kampskema her, se tidsskema her samt aktivitetsoversigt her |
Klik her for at gå tilbage til forrige side
