Om at gå på hf
Viden er ikke bare viden, den skal erhverves - og den skal helst have gyldighed i længere tid.
Derfor er noget af det første du vil stifte bekendtskab med, at de forskellige fag benytter forskellige metoder. Metode er nemlig en måde at holde fast i og behandle viden når den konkrete viden forandrer sig.
Der er ikke noget ved at have viden hvis man ikke kan formidle den, og det er også vigtigt at kunne formulere sig og argumentere, så andre også bliver overbevist om at det, man siger er rigtigt.
Undervisning handler altså ikke bare om at præsentere viden, det handler også om at lære folk hvordan man arbejder sig frem til at have den.
Derfor har du også to "fag" på dit skema som er et samarbejde mellem flere fag. Det er naturfag hvor du har en cocktail af biologi, geografi og kemi, og kulturfag hvor du har historie, religion og samfundsfag.
Du kan læse mere om hf-uddannelsen her på siden.

