Danske og tyske elever mødtes om Genforeningen
Valgplakater, det sønderjyske kaffebord, plancher om grænsedragning og modeller af Kong Christian Xs ridt over grænsen i 1920 var blandt de projekter, der blev vist frem på Gazzværket den 5. februar, da elever fra Aabenraa Statsskole og Deutsches Gymnasium i Aabenraa mødtes til en temadag om Genforeningen.
Forud for temadagen havde elever fra begge skoler besøgt Rigsarkivet i Aabenraa. Her lærte eleverne gennem originalt kildemateriale om begivenheder, tanker og følelser i perioden omkring Genforeningen – viden der har givet inspiration til de projekter, elever fra de to skoler præsenterede på Gazzværket.
Iman fra 2g Aabenraa Statsskole skrev om arrangementet ”I dag var vi sammen med andre 2. G’ere fra Aabenraa Statsskole på besøg hos Gazzværket, hvor der blev afholdt et arrangement til minde for Genforeningen. Dette var en fornøjelse, og nogle af os skulle således præsentere forskellige udstillinger, som de andre kunne komme hen og kigge på. Derudover var der også elever fra det tyske gymnasium, så man rigtigt fik kendskab til det tyske mindretal i Sønderjylland.”
Du kan læse mere om arrangementet på Gazzværket og besøget på Rigsarkivet i de nedenstående artikler:
Tyske og danske gymnasieelever bygger bro i historien på Gazzværket (JydskeVestkysten)
Volkabstimmung: Gedanken und Gefühle machen Geschickte lebendig (Der Nordschleswiger)
Elever markerede det gode dansk-tyske forhold (JydskeVestkysten – for abonnenter)