1g-eleverne på Aabenraa Statsskole var samlet med god plads mellem stolene i skolens Idrætshus torsdag, da Søren og Rasmus fra Sprogzonen kom på besøg. Her tog de med humor og livlige eksempler på dialekter og andre ”lekter” eleverne med på en rejse ind i sprogenes verden. Besøget fra Sprogzonen bliver blandt andet brugt videre i faget almen sprogforståelse som eleverne har i løbet af grundforløbet.