Featured indlæg på forsideFor forældreFor nye eleverNyhedKristian Vodder Svensson og elever

I uge 37 blev der savet, malet, sprayet og tegnet i alverdens farver og former, da kunstner Kristian Vodder Svensson gæstede Aabenraa Statsskole til et huskunstnerprojekt sammen med skolens billedkunsthold. Projektet – der er under huskunstnerordningen – har nu resulteret i 14 sprudlende, farverige og ikonmættede elevværker, der viser, hvad der optager de unge anno 2021.

En af de involverede billedkunstlærere beskriver kunstprojektet med Kristian Vodder Svensson sådan her:

”Elever med faget billedkunst har arbejdet med at skabe værker der visualiserer motiver som afspejler, hvad elever er optaget af anno 2021. Kunstner Kristian Vodder Svensson har været frontspids på projektet og har vejledt eleverne gennem de mange processer.

Opgaven lyder på, at eleverne skal arbejde med et collageudtryk med elementer der viser, hvad de er optaget af. Dernæst er motivet overført på mdf-plader og genskabt med akryl- og spraymaling. Det er resulteret i 14 værker som sprudler af farver, sjove sammensætninger og underfundige formgivninger. Det er en palet af ikoner der viser de sociale medier, populære musikere, streamingtjenster, kæledyr, jordbær, markante personligheder, fastfood etc Alle værker tager afsæt i elevernes verden eksempelvis er et af værkernes grundform skåret ud efter arealet for Åbenrå Kommune. ”

Kristian Vodder Svensson udtaler: ”Det er sindssygt skønt at se resultaterne af de unges arbejde: Det er dejligt at se, hvordan de unge er kommet i mål med deres værker. Jeg ved, hvor mange timer de selvstændigt har arbejdet med projektet”.

Kristian Vodder Svensson har blandt sine værker dekoreret en trappe i Sønderborg og en gavlvæg i gågaden i Aabenraa med sin egen, karakteristiske kunststil.

Tak til Kristian for besøget – og tak til eleverne for kunstværkerne 😊

Kunstprojekt - opstart Kunstprojekt - opstart Kunstprojekt - opstart Kunstprojekt - opstart Kunstprojekt - opstart

Kunstprojekt - opstart Kunstprojekt - opstart Kunstprojekt - opstart

Kunstprojekt - opstart Kunstprojekt - opstart

 

Kunstprojekt - ophængning Kristian Vodder Svensson og elever

Kunstprojekt - ophængt Kunstprojekt - ophængt

Kristian V. Svensson og kunstværker Kristian V. Svensson og kunstværker