Featured indlæg på forsideFestFor forældreFor nye eleverKalenderNyhedElever til galla

Det var de strålende smils og store robers aften, da Aabenraa Statsskole for første gang siden 2019 holdt gallafest for skolens afgangselever i fredags.  Den røde løber var rullet ud på Forstallé 14, hvor familie, venner og andre interesserede var mødt frem for at byde galladeltagerne velkommen.

I klassisk aprilvejr kunne de fremmødte opleve gallagæsternes festlige ankomst til skolen, og traditionen tro havde eleverne været opfindsomme i deres valg af transport. En ladcykel, en veteranbrandbil, en elscooter og flere åbne sportsvogne var blandt køretøjerne, der satte de festklædte elever af ved den røde løber.

Inden for på skolen blev eleverne fotograferet, hvorefter de dansede Lanciers i skolens aula med inviterede gæster på tilskuerpladserne. Lanciers blev også livestreamet til dem, der ikke kunne være med i aulaen.

Efter den traditionsrige Lanciers forsatte eleverne med middag på skolen efterfulgt af gallafest med dans og kåringer af bl.a. årets par og årets kjole/suit.

Rektor Lone Mailandt-Poulsen udtaler om årets gallafest: ”Vi er glade for, at vi endelig kunne holde gallafest for skolens afgangselever igen. Det har vi savnet! Og hvor er det skønt, at vi i år kunne holde gallafesten i skolens aula, der efter renoveringen danner nogle festlige rammer med god plads til at danse Lanciers”

Vi glæder os allerede til galla 2023!

Se mange flere billeder her.

 

Ankomst i bil

Ankomst til galla

Skiftesko til galla

Elever til galla

Elever til galla

Elever til galla