Her kan du læse, hvordan Sabrina fra Studievalg beskriver sine besøg på skolen.

“Jeg kommer jævnligt på din skole, og du kan f.eks. tale med mig om

  • hvordan du vælger en videregående uddannelse
  • jobmuligheder
  • adgangskrav og optagelsesregler
  • hvordan du søger ind
  • faglig supplering af din eksamen, hvis du mangler et fag/niveau
  • økonomi

Mens du går her på skolen, holder jeg en række oplæg for dig: 1-2 hvert skoleår. Du kan også møde mine kolleger og mig til andre uddannelsesarrangementer. I oplæggene hjælper jeg dig på vej mod uddannelsesvalget ved f.eks. at vise dig rundt i uddannelsessystemet og guide dig i dine refleksioner om uddannelse.

I min vejledning hjælper jeg dig med at igangsætte en proces, der sætter dig i stand til at arbejde med de nødvendige valg vedrørende videregående uddannelse.

Har du brug for at vende dine uddannelses- og jobtanker med mig, har du mulighed for det, når jeg har træffetid på skolen. Træffetiden er annonceret i Lectio og du kan booke en tid til individuel vejledning hos mig.

Vi har fra Studievalg lavet en beskrivelse af, hvad du kan forvente af os i vores vejledning, og hvad vi forventer af dig. Du kan her læse vejledningen.

Du kan også få vejledning efter endt studentereksamen. Du kan kontakte mig og aftale et møde på skolen, eller du kan dukke op i vores åbne vejledning ude i byen. Find den åbne vejledning i din by på vores hjemmeside www.studievalg.dk og book en tid via hjemmesiden. – Sabrina Vilstrup Hoeg”

 

Kontakt Sabrina:
Tlf: 3333 2059

Mail: sab@studievalg.dk