Featured indlæg på forsideFor forældreFor nye eleverNyhedSprogtorvet

Det spørgsmål ville vi allerhest besvare ved at invitere kommende elever og forældre ind til en rundvisning på skolen.
Det kan vi desværre ikke, så i stedet har I her mulighed for at se et udpluk af skolens klasselokaler og fællesområder.

Se også med, når vi holder online Åbent Hus lørdag den 30. januar fra klokken 10.00-13.00. Her giver et par skolens elever en virtuel rundtur på skolen og fortæller om deres dagligdag som elever på Aabenraa Statsskole. Du kan her læse mere om online Åbent Hus og tilmelde dig arrangementet.

 

Sådan ser her ud ….

På Aabenraa Statsskole har vi en del forskellige klasselokaler og fællesområder, der opfylder forskellige formål til undervisning og til skolens sociale liv.

I A-fløjen finder vi skolens naturvidenskabelige lokaler. Her er både almindelige klasselokaler, laboratorier og store fællesområder, hvor man f.eks. laver gruppe arbejde.

 

Laboratorie  Klasselokale, A-fløj  Fællesområde, A-fløj

 

I B-fløjen og C-fløjen finder vi forskellige typer klasselokaler. I nogle lokalerne finder vi runde borde (ø-lokaler). I andre lokaler er bordene opstillet i rækker (R-lokaler) eller i “hestesko” (H-lokaler). I C-fløjen finder vi også skolens Sprogtorv, som blandt andet bliver brugt i frikvartererne og til gruppearbejde.

 

R-lokale, B-fløj  Ø-lokale, C-fløj  Sprogtorvet

 

I D-fløjen finder du blandt andet skolens Studiecenter, som bruges til gruppearbejde og sociale aktiviteter. Studiecenteret er både indrettet med arbejdsborde og med sofagrupper og møbler i loungestil. I D-fløjen finder du også skolens billedkunstlokaler og mediefagslokaler.

Ø-lokale, D-fløj  Studiecenter  Studiecenter

 

I skolens E-fløj, F-fløj og M-fløj har vi flere klasselokaler, musiklokaler med øverum og fællesområder. I skolens kælder finder du vores store kantine.
Og så er der skolens nyrenoverede Aula, som vi glæder os til engang at kunne invitere til forårskoncert, fællessamlinger, foredrag og fester i. Det er også her, skolens kor Crescendo og bigband Pianoforte øver.

Ved skolens Idrætshus har vi udendørs boldbaner, og indenfor er der  to store Idrætssale med blandt andet indendørs boldbaner og klatrevæg samt en dansesal. Det er i Idrætshuset, vi afholder skriftlig eksamen.

Idrætshus, G1  Idrætshus

 

Sidst, men ikke mindst er der skolegården, der i årets lune måneder summer af liv, når elever laver gruppearbejde, spiser frokost, spiller bordtennis eller basketball. Lige nu er både skolegården og klasselokalerne tomme – vi glæder os rigtig meget til, at kunne invitere både nye og gamle elever ind igen.

 

Statsskolens skolegård corona klar