Featured indlæg på forsideFor forældreFor nye eleverKoncertNyhedMusikdag 2018
Alle vores musikelever var igår samlet til projektdag i musikkens navn. Den erfarne korinstruktør Thomas Berg-Juul sang med drengene i aulaen, mens pigerne gruppevist blev instrueret i sammenspil af 11 af vores tidligere musikelever, der alle læser på musikvidenskab i Århus. Michael Kjær fra musikskolen var på besøg som improvisationscoach.
 
Det var imponerende at se og høre udviklingen hos både piger og drenge i løbet af dagen, og vi er meget taknemmelige for instruktørernes arbejde og musikelevernes gåpåmod og energi. Tak også til Deutsches Gymnasium for lån af lokaler
 
Dagen sluttede med spisning og fremførelse af de øvede numre.