Featured indlæg på forsideFor forældreFor nye eleverNyhed

I ugen op til efterårsferien lavede en gruppe elever fra 2hf et projekt om Aabenraa. Vi overlader ordet til Jannik fra 17p:

I uge 41 havde vi, altså nogle elever fra 17p og 17q – 20 elever i alt, et lille projekt om Aabenraa. Vi skulle være turister i Aabenraa, sådan lidt ligesom en studietur.

Vores tur startede mandag, hvor vi fik den opgave at vi skulle tage billeder af forskellige bygninger, der har en speciel værdi for Aabenraa. Vi afsluttede denne dag med at fremlægge om de steder vi havde set. Tirsdag skulle vi lave en Kvarteranalyse om de forskellige kvarterer i Aabenraa, som vi til sidst også fremlagde for holdet.

Onsdag skulle vi se på kunst og skulpturer. Vi startede med at gå rundt og fotografere skulpturer i Aabenraa og Rødekro. I den forbindelse havde vi en lille challenge, hvor det bedste billede fik en præmie. Så gik vi til Brundlund Slot for at se på kunstværkerne fra Søren Behncke, der især arbejder i pap og laver street art. Torsdag skulle vi så lave vores egen Street art og forbedre en fremlæggelse af vores uge til om fredagen. Der var et par grupper, der lavede plakater, en der lavede en kahoot, en gruppe, der skrev et digt om ugen, og sandelig også en gruppe, der lige skrev en sang med musik og det hele.

Vi afsluttede fredag med en dejlig morgenmad sammen og afrundede dagen med fantastiske fremlæggelser. Vi syntes det var en rigtig fed uge.

 Fra Jannik Petersen”

.

.

.

.

.