Featured indlæg på forsideFor forældreFor nye eleverNyhedPS Fyn starter Sprogfestival

2g-eleverne på Aabenraa Statsskole vendte her til morgen tilbage fra efterårsferie til en skøn blanding af grænselandspoesi, provokationer og referencer til Løvernes Konge, da poetry slammere fra PS Fyn skød dette års Sprogfestival i gang. Som altid med PS Fyn var der fart over feltet og masser af kant, da ordjonglørerne fra PS Fyn introducerede skolens sproghold for regler, tips og tricks, når de selv skal prøve kræfter med poetry slam.

I løbet af ugen skal 2g-eleverne arbejde med egne slams på dansk, engelsk og deres 2. fremmedsprog med coaching fra de erfarne slammere hos PS Fyn.
På fredag skal de bedste slammere fra hver klasse dyste mod hinanden til det store finaleshow, hvor vi forventer at høre tysk, spansk, engelsk, fransk – og måske latin – fra scenen. PS Fyn styrer slagets gang, og vinderne af Sprogfestival 2022 kåres af elever blandt publikum og et dommerpanel bestående af skolens ansatte.

Og selv om ikke alle skolens elever deltager i Sprogfestival, skal de ikke snydes for lidt sprogfestivalsstemning – så kantinen serverer en særlig Sprogfestivalsmenu hele ugen 🙂

 

Sprogfestivalsmenu 2022