Åbent arrangementFeatured indlæg på forsideFestFor forældreFor nye eleverKalenderNyhedStudenter billede

Sommeren er over os, og forude venter en festlig tid med fejring af årets studenter.

Huedage

Årets studenter springer ud i dagene mandag den 19. juni til onsdag den 21. juni. Her får studenterne de røde og blå huer på, og forældre, bedsteforældre, venner og kærester er mere end velkomne til at være med til at fejre den store dag. Festlighederne foregår i skolens forhal og aula – her er alle velkomne til at fejre med medbragte bobler og kransekage.

 

Dimission

Fredag den 23. juni klokken 10.00 er der dimission i skolens aula. Her får årets studenter udleveret deres eksamensbevis, og der bliver uddelt legater. Efter dimissionen er der forfriskninger i skolegården og fotografering af studenterne. Hele arrangementet forventes at vare indtil omkring kl. 13.00.
Af hensyn til siddepladser i aulaen, kan hver student medbringe 3 gæster til dimissionen.

Tidsplan for fotografering kommer senere.

Vi glæder os til at se jer til nogle festlige dage i studenternes tegn 🌹🥂🍾