Featured indlæg på forsideFor forældreFor nye eleverNyhedElever til matemagisk julestue

Passende til det smukke vintervejr havde Jürgen igen i år inviteret skolens elever til sin helt særlige julestue. Rundt omkring på bordene lå der pebernødder, klementiner og matemagiske udfordringer for enhver smag, og uanset sværhedsgrad var stemningen helt i top. En særlig begivenhed var, da Dr. Luke (alias Lukas) holdt en gæsteforelæsning om ”musigale” stemninger. Forelæsningen blev dog pludselig afbrudt ved et uventet besøg af selveste Pythagoras, der iført gevandt gennemførte et bevis for, at den optimale stemning simpelthen ikke findes. I et forsøg på at vise, at den gode stemning alligevel findes, fik maestro Jürgen samtlige gæster til at spille Danmarkshistoriens nok første mobilkoncert efter nøje udvalgte frekvenser. Sikke en klang! Sikke en fest!

Invitation til matemagisk julestue

Elever til matemagisk julestue

Elever til matemagisk julestue